Politiske reformer har siden 1999 haft til formål at øge arbejdsudbuddet. Pensionsalderen vil fremadrettet blive hævet og kan i 2050 ligge på 72 år. Samtidig er den rettighedsbaserede efterlønsordning i dag stort set udfaset.
Spørgsmålet er, om alle kan leve op til en pensionsalder på 72 år. Data indsamlet i projektet SeniorArbejdsLiv, som er støttet af TrygFonden, viser, at 51 % af de +50-årige allerede i dag planlægger at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen, og kun 19 % planlægger at blive længere end deres pensionsalder.
Behov for en samlet indsats for at fastholde seniorer
Derfor er det vigtigt, at der gøres en mere samlet indsats for at fastholde flere ældre på arbejdsmarkedet, da det selvsagt er forbundet med mange fordele, hvis man kan få seniorerne til at udskyde tilbagetrækningstidspunktet. Flere ældre på arbejdsmarkedet vil gavne samfundsøkonomien (flere skattebetalere) og sikre en tilstrækkelig tilførsel af arbejdskraft i lyset af igangværende demografiske forskydninger.
Desuden er det vigtigt, at mange ældre faktisk ønsker at deltage på arbejdsmarkedet. Tidlig tilbagetrækning opleves af mange som en form for social eksklusion, som efterlader de tilbagetrukne seniorer i en socialt og økonomisk sårbar situation.
Behov for viden om hvad der får seniorer til at gå eller blive
Hvis fordelene ved at fastholde flere ældre på arbejdsmarkedet skal høstes, er det vigtigt, at de politikker og aftaler, der indgås på arbejdsmarkedet i praksis bringes i spil for at kompensere for de vidtgående pensionsreformer, som det bliver svært at efterleve. Derfor er en central udfordring at tilvejebringe viden, som der kan handles på, om hvorfor nogle seniorer forlader arbejdsmarkedet, før de når folkepensionsalderen, mens andre fortsætter med at arbejde frem til eller ud over pensionsalderen.
Hvis vi ved hvilke faktorer og omstændigheder, der betinger og udløser tilbagetrækning, vil vi også blive bedre i stand til at sige noget om, hvilke sociale forandringer, der er nødvendige for at påvirke seniorernes tilbagetrækningsbeslutning.
Formålet med denne bog er at indkredse de faktorer, der betinger, at ældre ufrivilligt må forlade arbejdsmarkedet, før de når pensionsalderen (push), samt kortlægge de omstændigheder, der motiverer seniorerne til at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet frem til eller ud over pensionsalderen (stay).
Centrale fund i bogen
Et af de væsentlige fund, der præsenteres i bogen, er, at mere end en tredjedel af seniorerne med hårdt fysisk arbejde ville blive længere, hvis arbejdet ikke var så fysisk hårdt. Bogen forsøger desuden at give svar på en række spørgsmål, der bl.a. kredser om:
- I hvilket omfang har arbejdsgivere og lønmodtagere kendskab til de seniorordninger, der findes på arbejdsmarkedet, og hvilke barrierer møder indførelse af seniorordninger?
- Er seniorpolitikker entydigt godt, eller kan seniorpolitikker rumme konfliktpotentialer – og er det alle seniorer, der ønsker at blive gjort til genstand for en seniorpolitik?
- Hvilke typer af seniorpolitikker er udbredte på arbejdsmarkedet, og hvad karakteriserer de virksomheder, som gør brug af dem?
- Hvilken rolle spiller efteruddannelse for at fastholde seniorerne frem til eller ud over pensionsalderen?
- Anvendes alder som kriterium ved afskedigelse, og i hvilket omfang er det en norm på danske virksomheder, at medarbejderne forlader virksomheden, når de når efterlønsalderen?
- Hvilke fordomme har arbejdsgiverne over for ældre, og i hvilket omfang oplever seniorerne, at de diskrimineres?
- Hvilke søgekanaler anvender arbejdsløse seniorer, når de søger job – og hvilke rekrutteringskanaler anvender arbejdsgiverne ved ansættelse af seniorer?
Perspektiver og opmærksomhedspunkter
Internationalt ligger Danmark ganske lunt i svinget, når det drejer sig om seniorers deltagelse på arbejdsmarkedet. Hvor erhvervsdeltagelsen for danske 55-64-årige i 2018 lå på 69,2 %, lå den i EU-28 på kun 58,7 % (Eurostat, u.d.). Indsigter fra denne bog viser imidlertid, at det er nødvendigt at rette blikket mod og handle i forhold til en række opmærksomhedspunkter og udfordringer, hvis den gunstige position i Danmark skal befæstes og ekspanderes.
Oprustning af seniorpolitiske initiativer
Trenden mod flere ældre på arbejdsmarkedet er understøttet af lovgivningsbestemte initiativer, fx i form af tilbagetræknings- og pensionsreformer. Det er dog vigtigt, at denne lovgivning komplementeres af andre initiativer. Det kan være i form af en oprustning af en seniorrettet arbejdsmarkedspolitik, men det kan også handle om, at der via overenskomster eller lokale aftaler satses mere på seniorpolitiske initiativer.
Faktisk er store dele af det danske arbejdsmarked i dag gennem overenskomster eller lokalaftaler omfattet af senioraftaler. Noget tyder dog på, at hverken virksomhederne eller seniorerne har et særlig stort kendskab til disse aftaler.
En god seniorpolitik bør starte tidligt
Der findes således et væld af seniorpolitiske instrumenter, der kan understøtte den medarbejder, der kan og ønsker at blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Mere grundlæggende handler seniorpolitikker imidlertid om at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor seniorerne oplever sig værdsat og anerkendt af ledelsen og kollegaer, og hvor der sker en balancering mellem de krav, som der stilles til arbejdskraften og de ressourcer, som arbejdskraften besidder.
Den balancering bør ikke kun ske, når medarbejderen er blevet senior. Mange af de fysiske og psykiske skavanker, som seniorerne oplever, er opbygget gennem et langt og nedslidende arbejdsliv. Derfor bør en god seniorpolitik i virkeligheden starte, når arbejdskraften indtræder på arbejdsmarkedet – givet at ressourcer og kapaciteter ændres over livsforløbet.